Både børn og voksne må gerne mærke glæden ved at synge, danse og skabe – uden krav om at være “gode”

Vi skaber en oplevelse med plads til alle, og hvor musikken får alle til at lytte, skråle og bevæge sig frit. Legen starter hos os på scenen - vi er en flok gøglere på slap line – og det smitter på tilskuerpladserne.

Babulja blev skabt af venskab, leg og kærlighed til musik

Vores forsanger, Thomas, startede projektet og trak sin bedste ven, Martin, med. Sammen byggede vi et musikunivers, hvor vi kunne mødes, lege og skabe musik med dybe rødder og stor frihed. Det blev et fællesskab med dybe relationer og en klar mission: At lave sprælsk musik, som både børn og voksne elsker - og ikke mindst selv holde fast i vores indre legebørn.

Musikken henter inspiration fra balkan, afro, cubansk og svensk folkemusik

Disse har en urkraftsidentitet, der går på tværs af genrer. Bandet er dynamisk, og hver koncert er unik, fordi musikerne ind i mellem skifter og bringer nye energier ind.

Se og hør os spille ⬇️